Tidsregistrering kan øge trivslen hos dine medarbejdere

Lovkravet om tidsregistrering har for alvor fået folk op af stolene, og mange indvender, at det er en “hån mod medarbejdernes frihed”, “et brud på den fleksible måde, vi arbejder på i Danmark” og en “gammeldags måde at tænke arbejde på.”

Og ja! Det nye lovkrav bliver uden tvivl et administrativt pres, men der er ingen vej udenom: Siden lovkravet trådte i kraft 1. juli 2024, har alle medarbejdere skullet registrere deres arbejdstid. I stedet for at fokusere på begrænsningerne, kan vi lige så godt se på mulighederne. Og de er heldigvis mange: Tidsregistrering kan hjælpe både virksomheder og medarbejdere med at balancere frihed, fleksibilitet og effektivitet. Læs med her, og bliv klogere på hvordan.

1. Giver større overblik

Tidsregistrering giver både dig og dine medarbejdere et bedre overblik over deres arbejdstider, og om de i perioder arbejder mere eller mindre end deres normtid. Det gør også, at I nemmere kan tage en dialog om eventuelt arbejdspres og hvileperioder.

2. Understøtter fleksibilitet

Selv om dine medarbejdere nu skal registrere deres arbejdstid, behøver det ikke at begrænse deres fleksibilitet. Tværtimod. De kan stadig gå tidligere for at hente børn, tage til tandlæge eller arbejde hjemme – og måske endda med bedre samvittighed end før, fordi afvigelserne fra den normale arbejdstid bliver logget sort på hvidt. Selve lovgivningen er også fleksibel, da medarbejderne kun skal registrere det samlede antal timer på en dag – ikke de specifikke tidspunkter, de har arbejdet.

3. Reducerer arbejdspres og stress 

Nogle medarbejdere ved præcist, hvor meget de arbejder, mens andre ikke har nogen anelse. Ved at registrere deres arbejdstid får medarbejderne et reelt billede af, hvor meget de arbejder, og det kan bidrage til at reducere arbejdspresset. Som arbejdsgiver gør de konkrete data det lettere at spotte udbrændte medarbejdere og sætte fokus på hviletid/arbejdstid og work-life-balance.

4. Effektiviserer arbejdstid

Når du og dine medarbejdere får overblik over, hvordan deres arbejdstimer er fordelt, bliver det nemmere at identificere flaskehalse og effektivisere arbejdstiden og dermed skabe en bedre balance i hverdagen.

Hvordan fungerer tidsregistreringen i jeres virksomhed? Det kan være en god ide at se på, hvordan lovkravet er blevet implementeret, for måske er der plads til forbedringer?

Start med at blive opdateret på de vigtigste punkter i lovkravet om tidsregistrering. Du kan se eller gense vores webinar om tidsregistrering, hvor vores dygtigste folk inden for jura, HR og strategi giver en overskuelig gennemgang af loven.

Derefter er det en god ide at tage fat i virksomhedens arbejdsmiljøudvalg og/eller samarbejdsudvalg og få indsigt i, hvordan medarbejderne har reageret på den nye virkelighed med tidsregistrering. Hvilke bekymringer, spørgsmål og indvendinger har det medført?

Hvis I ikke allerede har gjort det, er det også en god idé at få defineret, hvad der tæller som arbejdstid i jeres virksomhed. Arbejde er ikke længere de timer, du står ved samlebåndet på fabrikken eller i industrien, men hvad er det så? Er det, når computeren er tændt? Eller gælder det også den tid, du tænker på arbejdsrelaterede opgaver i toget, i badet eller i sofaen om aftenen? Og gælder den samme definition for alle medarbejdere i forhold til kørsel, kurser, rådighedsvagt og tilkald?

Godkender lederne i jeres virksomhed medarbejdernes tidsregistrering i dag? Ifølge lovgivningen har medarbejderne pligt til at registrere deres arbejdstid, men det er valgfrit, om lederne skal godkende. Det kan dog være en god ide at indføre, da det giver mulighed for at tale løbende om arbejdsmængder, pres og hviletider, så du som arbejdsgiver passer så godt på dine medarbejdere som muligt.